Blogindlæg

COVID-19 er en anledning til at forbedre kloakarbejdernes hygiejniske arbejdsmiljø

Det hygiejniske arbejdsmiljø for kloakarbejderne er fortsat en udfordring i det daglige siger internationale eksperter. Virus er i almindelighed et problem.

I midten af april afholdte IWA et Web-seminar om kloakarbejdernes sikkerhed og sundhed som konsekvens af, at COVID-19 findes i spildevandet. Fokus var på smittespredning via spildevandet, analysemetoder for COVID-19, varsling af epidemier m.v. I seminaret deltog eksperter under ledelse af Joan Rose, som af IWA er udpeget som leder af organisationens arbejde med COVID-19.

Deltagere:

  • Joan B. Rose, Homer Nowlin Chair in Water Research, Depts of Fisheries & Wildlife, Michigan State University
  • Charles (Chuck) Haas, LD Betz Professor of Environmental Engineering, Civil, Archt., & Env. Eng., Drexel University
  • Rosina Girones, Professor of Microbiology, Microbiology and Statistics Department, University of Barcelona
  • Gertjan Medema, Principal Biologist, KWR, The Netherlands

Joan B. Rose: Vi har stor erfaring med at håndtere smitstoffer i spildevand. Vi anvender værnemidler på renseanlæggene, men ser alligevel kloakarbejderen blive smittet med Rotavirus, Norovirus, Adenovirus m.v. gennem arbejdet. Vi kan overføre virus gennem aerosoler og snavsede hænder. Det er vigtigt at beskytte vores medarbejdere og sikre, at de anvender de personlige værnemidler.
Gertjan Medema: COVID-19 synes at være et virus, som ikke er så robust som andre vira. Der er flere analysemetoder som kan anvendes. Vi har anvendt metoder, hvor vi analyserer for RNA. Vi ser efter virus som er relativt intakte i spildevandet og ekstraherer for RNA. Principielt den samme metode som anvendes i den almindelige COVID-19 undersøgelser på borgerne. Der er også muligheder for at anvende colture-målemetoder, PCR-metoder. Vi finder COVID-19 RNA i spildevandet i små koncentrationer. Det kræver et relativt stort laboratorie, at kunne analysere COVID-19 på spildevand. Vores fokus har været på at udvikle en model/strategi for at kunne anvende spildevandet til at forudsige tidlig smitte i et område. Måling på spildevandet er en relativ enkel måde at få klarhed over det samlede smitteniveau blandt borgerne. Vores renseanlæg fjerner virus og vi finder også, at COVID-19 fjernes gennem renseanlæggene. Meget tyder på, at vi finder COVID-19 i små koncentrationer og at det nedbrydes gennem anlæggene. 
Rosina Girones: Den største smittevej går gennem aerosoler til lungerne. De snavsede hænder kan også betyde smitte over slimhinderne i øjne og gennem munden. Vi finder at COVID-19 kan overleve gennem maven med pH 3. Der er god grund til at tro, at den virus vi finder i spildevandet er aktiv, men en del er også inaktiv. Der er ikke mange undersøgelser af hvordan COVID-19 ender i afføringen. 
Charles (Chuck) Haas: Hvis COVID-19 ikke er så robust som andre vira og dermed nedbrydes hurtigere, så kan risikoen for smitte være mindre end for andre vira. Det er væsentligt at anvende de personlige værnemidler. Det er også væsentligt at sondre mellem levende COVID-19 og resterne f.eks. gennem RNA-analyser. Vi ser nedbrydning af disse virustyper gennem et aktiv slamanlæg, men har ikke undersøgelser af COVID-19. Vi har erfaring med at desinficere med kemikalier på renseanlæggene og det virker. UV-bestråling er ikke særlig undersøgt og kan være problematisk.
Enighed i panelet: Smitstoffer fra spildevandet overføres til kloakarbejderne og de bliver smittet. Studier viser generelt, at kloakarbejderne har forhøjedede niveauer af antistoffer.
Ingen kender til studier, hverken igangværende eller afsluttet, hvor der har været undersøgelser af kloakarbejdere for smitte med COVID-19. Der er enighed i panelet om, at anvendes de personlige værnemidler som foreskrevet, så er risikoen lav. Særlig opmærksomhed omkring ansigtsmasker.Det er enighed om, at test for antistoffer hos personalet er væsentlig at starte med. Mangler data og undersøgelser af COVID-19 i vandsystemet. Mange af vores vurderinger bygger på antagelser om COVID-19 og spinkle sammenligninger med andre vira.