Blogindlæg

COVID-19 er fundet i afføring fra smittede. Kloakarbejder, husk dine værnemidler!

Afføring fra smittede viser indhold af COVID-19. Det indebærer, at vi må forvente COVID-19 i spildevandet som tilføres de kommunale renseanlæg. Amerikanske myndigheder anbefaler, at kloakarbejdere som er eksponeret overfor spildevand, anvender de eksisterende værnemidler.

De offentlige kloaksystemer og renseanlæg betragtes normalt som særligt forurenende virksomheder hvad angår smitstoffer. Spildevandes indhold af virus, bakterier m.v. behandles gennem et renseanlæg og reduceres væsentligt. Vi har kontrolleret anlæggene gennem mange år og anlæggene fungerer i dag som en robust barrierer i forhold til bl.a. vores badestrande og søbade. 

I starten af 1990’erne var anlæggenes funktion som hygiejnebarriere i fokus og Miljøstyrelsen gennemførte flere undersøgelser bl.a. rapporteret i Miljøprojekt nr. 21/1991 og nr. 314/1995, som jeg havde ansvaret for. Undersøgelserne viste, at indholdet af virus varierede betydeligt for det urensede spildevand og at afløbet havde et lavt niveau. De normale analyser for badevandskvalitet f.eks. E.coli var en god indikator. 

Særligt i perioden efter 2002 blev det hygiejniske arbejdsmiljø for kloakarbejderen sat på dagsordenen bl.a. pga. et højt sygefravær. Kloakarbejderens arbejdsplads er præget af kraftig lugt og en luft med et højt indhold af smitstoffer samt rum og anlæg som også har en spildevandsfilm med smitstoffer. Vi fik lavet en række tiltag, som samlet set forøgede sikkerheden markant. Alle kloakarbejdere har i dag et stort fokus på anvendelse af personlige værnemidler og barrieren til spildevandet er stærk. 

Det enkelte smitstoffe har varierende evne til at overleve i luft og vand. En evne som er afhængig af lys, temperatur m.v. – og i praksis fra timer til dage. 

Viden om COVID-19’s egenskaber er selvsagt under hastig opbygning. Det Udenlandske undersøgelser viser, at COVID-19 er fundet i afføring fra sygdomsramte Water Environment Federation, 11. feb. 2020 og der er i disse områder derfor ingen tvivl om, at virus’et er at finde i spildevandet. (https://www.wef.org/news-hub/wef-news/the-water-professionals-guide-to-the-2019-novel-coronavirus/) Informationerne om indhold i afføring fremgår også af the New England Journal of Medicine.

De amerikanske myndigheder har netop opdateret deres anbefalinger for bl.a. kloakarbejderne. Det fremgår heraf, at de eksisterende arbejdsprocedurer og brug af personlige værnemidler forventes at være tilstrækkelig til at forebygge smitte for de der er eksponeret til spildevand. Der er således intet, som for nuværende tilsiger, brug af ekstraordinære værnemidler. Myndighederne understreger videre nødvendigheden af brugen af værnemidlerne, United States Department of Labor. (https://www.osha.gov/SLTC/covid-19/controlprevention.html).