Forbrugerne er i høj grad interesseret i klimaindsatsen, hvilket det seneste valg også viste. Vi er blandt de mest ressourceforbrugende samfund i verden. En markant nedbringelse af ressourceforbruget indebærer også, at vi som forbruger træffer de rigtige beslutninger. Vi har brug for at styrke forbrugernes ressourcebevidsthed og her har forsyningerne en særlig mulighed ved at gøre vores forsyningsdata meget lettere tilgængelig, forståelige og beslutningsorienteret.
Husholdningerne udgør ca. 30% af vores samlede energiforbrug og selv om vi er godt på vej med grøn energi, er der god privat- og samfundsøkonomi i at spare på energien. En gennemsnitsfamilie bruger 37.000 kr./år til el, vand, varme og affald opgjorde den tidligere Regering i 2016. Regeringens fokus var dog på, at bedre styring, lofter over priserne og øget konkurrence skulle effektivisere forsyningssektorerne for 5,9 mia. kr. i 2025. Ønsket var at give husholdningerne 2.800,- kr. mere til rådighed. Et tilsvarende beløb kan husholdningerne selv finde, hvis de får hjælp af forsyningerne til at finde besparelserne. Undersøgelser viser, at der er god forretning i at reducere husholdningernes energiforbrug med 10%.
Det haster med, at forsyningerne samarbejder om at vores forsyningsdata gøres tilgængelige på en måde, som giver mening og vækker interesse for forbrugerne. Får forbrugerne den daglige indsigt, medfører det også daglige forandringer. Mange vil gøre en indsats, men det kniber med overblikket og beslutningerne.
Her kort inde i det nye år, er vi mange, som har besluttet os for at leve et sundere liv i 2020 sammenlignet med 2019. Vi har mange gode digitale redskaber til at støtte processen gennem apps på mobiltelefonen. En gennemsnitsfamilie bruger 100 kr. om dagen på el, vand, varme og affald. Tænk hvis vi havde samme lette adgang til at træffe beslutninger om at nedbringe vores ressourceforbrug og følge resultatet. Vi har brug for, at forbrugernes forsyningsdata samles og gøres lettilgængelige, forståelige og beslutningsorienteret.
Du kan let få daglig indsigt i hvor langt du har gået, hvor mange kalorier du har forbrændt, kvaliteten af din søvn, din puls m.v. ved hjælp af et ordinært ur. Samme indsigt bør vi få hvad angår vores forsyningsdata.
Vi har i dag da også redskaber til både at måle og præsentere vores ressourceforbrug. Mange af målerne er i husholdningerne i dag, men forskellige barrierer gør, at vi kun meget vanskeligt kan følge vores daglige forbrug. Det kunne være nyttigt, at vi dagligt kan følge forbruget f.eks. opgjort i kr. En sådan ændring ligger lige til højrebenet og burde være så let som ingenting af få indført. Hvis viljen er der. Fra forsyningsselskaberne og fra forbrugernes side.
Vi skal i mål med 70% CO2 reduktion og det indebærer at forbrugerne inddrages i langt højere grad end tilfældet er aktuelt – og et styringsredskab for den enkelte forbruger er selvfølgelig bedre og lettere adgang til egne forbrugsdata.
