Byen og forsyningerne
Forsyningerne har et stort ansvar for den grønne omstilling og den grønne vækst. Her går det rigtig godt. Vi har brug for, at flere forsyninger kommer ind i ”hjertekulen” på den kommunale dagsorden og i højere grad bidrager til en styrkelse af det lokale fællesskab.
Den kommunale service er under konstant forandring. Nogle af de tendenser som står stærkest i tiden er arbejdet med inklusion, sammenhængskraft og fælleskaber. En bevægelse, som flytter borgeren længere ind som medspiller i det daglige og i de kommunale forandringsprocesser. F.eks. – udtrykt ved forandringerne af et lokalområde, hvor borgerne inviteres ind til at bidrage med, hvad der skal til for at gøre deres lokalområde til et endnu bedre sted at leve. En kommunal invitation, som i form, proces og indflydelse, understøtter og styrker de lokale fællesskaber og sammenhængskraft.
Nye byggerier, nye institutioner, klimatilpasning og renovering af vejanlæg m.v. kan forandre et lokalområde. I virkeligheden er der mange forskellige aktører som investere ganske meget i et lokalområde, men blandt de største er faktisk kommunen og forsyningerne. Tænk hvis vi samler og målretter vores forandringsprocesser til støtte op om en styrkelse af de lokale fællesskaber.
Det kunne give et rigere liv i lokalområdet med mere samvær og nærvær, mere natur, større indflydelse på eget liv, større tryghed, mere ressourcebeviste borgere, større frivillighed..
Vi har i Danmark en stærk tradition for kommunale forsyningsselskaber indenfor affald, varme og vand. Nogen forsyninger er i dag multiforsyninger og andre er f.eks. vandselskaber. De lovgivningsmæssige rammer er forskellige for selskaberne, men et forhold er gennemgående: ”armslængdeprincippet”. Et princip som skal sikre at selskabet bestyrelse handler ud fra hvad der sikrer selskabet bedst og ikke får det mudret sammen med andre hensyn. Det kan synes som et simpelt princip, men i virkeligheden har princippet givet anledning til en meget forskellig tilgang til hvordan forsyningen støtter op om kommunens udvikling. Nogle forsyninger har formået, at blive et aktivt redskab for den kommunale udvikling og udføre opgaverne, så de er en vigtig del af ”hjertekulen” af hvad det vil sige af være en kommune.
Selskaberne kan for en praktisk overskuelighed opdeles i tre udviklings- og tidslinjer:
v1,0: Virksomhed, Forretning. Få bundlinjer. Stor armslængde til den kommunale ejer
v2,0: Virksomhed, Forretningsudvikling, Erhvervsudvikling. Flere bundlinjer. Mindre armslængde til den kommunale ejer.
v3,0: Virksomhed, Forretningsudvikling, Erhvervsudvikling, Aktiv for den lokale udvikling, aktiv katalysator af inklusion, fællesskaber m.v. Mange bundlinjer. Lille armslængde til den kommunale ejer.
Vi har i dag forsyninger i alle tre grupper. Gruppen v3,0 er hastig voksende.
Vi har en forsyningssektor, som er blandt verdens mest effektive, ressourcebeviste, innovative – ja der er rigtig god grund til at være stolte over resultaterne. Forsyningerne er afgørende for klimatilpasningen, at vi kan komme i mål med at blive verdens mest ressourceeffektive samfund, skære 70% af CO2-udledningen, skabe vækst i den grønne industri m.v.
Vi har også brug for forsyningerne, som en stærkere aktør til styrkelse af fællesskaberne i lokalområderne og sammenhængskraften. Det kan ske gennem en større borgerinvolvering i de nødvendige investeringer i den grønne omstilling, klimatilpasning o.l. Det giver større ejerskab til aktiviteterne i forsyningen, flere bløde og hårde kvaliteter i lokalområdet og grundlaget for at opnå endnu bedre resultater.
