Bæredygtig ledelse - ledelse med FN's verdensmål
Bæredygtig ledelse - ledelse med FN's verdensmål
Vi fik et klimavalg til Folketinget og en Klimalov, men Verdensmålene er mere end klima. De er et samlet kompas for en bæredygtig udvikling.
Vi er verdensmestre i Danmark, viser de internationale sammenstillinger, men vi er langt fra i mål. Hvordan får vi den nationale styrke ind i virksomhederne, organisationerne, forsyningerne m.v.? Hvad er ledelse i lyset af verdensmålene?
Arbejdet med verdensmålene i ledelsen er en holistisk tilgang til organisationen med afsæt i forretning, socialt ansvar, ressourcer m.v. Du har som forvaltning, virksomhed eller organisation mulighed for at udvikle dine services og produkter i en endnu mere bæredygtig retning. Samtidig bliver I mere attraktiv og mere konkurrencedygtig.
Hvad er Verdensmålene? Hvorfor og hvordan kan de skabe værdi? Hvordan kommer jeg i gang? og hvad er ledelse i den nye kontekst? Det giver kurset dig svaret på.
En lang række kommuner, virksomheder, organisationer og forsyninger er startet og kommet godt på vej i arbejdet med Verdensmålene. Mange flere vil følge i den kommende tid, fordi markedet inviterer til det og forbrugerne forventer det.
Kurset bidrager til at gøre verdensmålene konkrete og skabe handling i din organisation. Du vil blive præsenteret for en både teori og konkrete cases.
Du lærer, at anvende konkrete værktøjer, der skaber overblik over din virksomheds bidrag til en bæredygtig fremtid, og du får metoder til at styrke din virksomheds markedsposition, rekruttering og motivation hos medarbejderne.
Varighed: 1 dag
Deltagere
Kurset er for dig, der ønsker at integrere FN´s verdensmål i din organisation, forvaltning, virksomhed eller forsyning. Du er leder, projektleder eller specialist. Du har hørt og læst om verdensmålene, men har brug for viden og værktøjer til at omsætte de abstrakte verdensmål til ledelse og handlinger i f.eks. projekter, forretningsplan eller ledelsesgrundlag.
Kurset afholdes:
Aarhus d. 28/5 – 2020 (Helnan Marselis Hotel)
København d. 18/6 – 2020 (LIVA Kursuscenter)
Ved tilmelding til kursus venligst kontakt mig på:
Tlf: +45 41 76 05 87
Mail: [email protected]
Dit udbytte
- Forståelse for baggrunden for de 17 verdensmål og deres delmål
- Indsigt i hvor vi særligt har styrker i Danmark og udfordringer
- Indsigt i hvilke verdensmål, din virksomhed eller organisation kan få udbytte af at arbejde efter
- Ledelse med afsæt i verdensmål
- Værktøjer til at omforme de abstrakte verdensmål til konkrete handlinger