Danmarks position som førende indenfor bæredygtig udvikling, skal accelereres gennem en et yderligere tryg på, at få FN’s Verdensmål ud og leve i flere dele af samfundet. Et styrket ejerskab vil gøre vores byer til endnu bedre steder at leve og vores virksomheder til endnu mere attraktive samarbejdspartnere. Den grønne omstilling vi er på vej med, kan blive endnu et adelsmærke for Danmark og øge opmærksomheden og tiltrækningskraften.
FN’s 17 verdensmål (SDG) og de 169 delmål er et fint og anerkendt kompas for bæredygtig udvikling frem mod 2030. Kompasset er på vej ind i bl.a. virksomhederne, kommunerne, forsyningerne og regionerne. For 2018 opnåede Danmark igen en topplacering på den internationale rangliste – denne gang som verdens bedste land i arbejdet med den bæredygtige udvikling. Vi er på ingen måde i mål i Danmark, men vi har vores styrkepositioner og svagheder knyttet til vores samfundsmodel, levestandard, kultur, industri, geografiske placering m.v.
De 17 verdensmål repræsenterer en helhedsorienteret bedømmelse af Danmark og motiverer til, at vi sammen bliver endnu bedre. Vi er endnu ikke i mål indenfor nogen af felterne, men der er områder, hvor vi særligt er udfordret. Det er indenfor vores fødevareproduktion (SDG2) med afledte konsekvenser for vandmiljøet (SDG14) og biodiversiteten (SDG15). Det er også vores ressourceforbrug generelt. Vi er blandt verdens 10 mest ressourceforbrugende samfund og har allerede ved udgangen af marts brugt vores fair andel af årets samlede ressourceforbrug (SDG9) og energi/CO2-udledningen (SDG10). Endelig er vi udfordret på vores transport (SDG13) og den afledte luftforurening (SDG11).
Vores samfundsmodel, som vi mærker i hverdagen på arbejdsmarkedet, foreningslivet, gennem kommunale ydelser og services, medindflydelse m.v., er sammen med miljøbeskyttelsen og de mange miljøtekniske anlæg, blandt vores mange styrkepositioner. Vi har over tid udviklet os til et af verdens mest sunde-, sikre-, tilfredse-, vel organiserede-, ressource- og energieffektive lande. Ja, det er bredden i indsatsen, som er vores styrke. I vores søgen efter at blive bedre, skal vi flytte Danmark til et endnu bedre sted for os alle. Det kræver også en udvikling af ejerskabet i befolkningen. F.eks. gennem en yderligere involvering i de lokale demokratiske processer. Arbejdspladsernes generel hjælpsomhed overfor andres dagsorden, f.eks. forskning, beskæftigelsesindsats og lærepladser, skal også styrkes.
Vi er, som alle andre samfund udfordret på det tværgående samarbejde mellem sektorer, enheder, brancher, organisationer m.v. Vi har brug for, at endnu flere bidrager til at tage hånd om biodiversiteten, svage grupper, flere er hjælpsomme for at flytte klimadagsordenen, mange flere reelt får ejerskab til ressourcedagsordenen.. Vi har mange problemstillinger, som skal løses og mange, som står som ejer af et problem. Partnerskaber, hvor andre inviteres ind til at bidrage til løsningen, skal blive endnu stærkere (SDG17).
Forretning og forretningsforståelse er en integreret del i arbejdet med Verdensmålene. For industrien handler det fortsat om at styrke forretningen og konkurrencedygtigheden og tilsvarende for alle andre aktører. Det skal kunne betale sig, at træffe de rigtige beslutninger.
Den nye Klimalov og Finansloven har skabt et ambitiøst fokus og en nødvendig økonomisk håndsrækning til innovation på det miljøtekniske område. Det vil styrke samarbejdet mellem kommunerne, forsyningerne, universiteterne, viden-virksomheder og den miljøtekniske industri. Vi skal bruge muligheden til at styrke parternes relation til universitetet og skabe et endnu stærkere fundament for varige naturlige samarbejder.
Det er min vurdering, at Verdensmålene i de kommende år vil vinde indpas i den nationale lovgivning, i den offentlige administration og i de private brancher. Verdensmål og delmål vil blive indarbejdet i forretningsplaner, årsregnskaber samt i de mange typer af projekter, som bidrager til at forandre en by, et lokalområde, ny byggeri og ny infrastruktur. Så bæredygtig udvikling er kommet for at blive til meget mere i de kommende år. Til støtte af beslutningsprocesserne vil forskellige SDG-modeller vinde frem. Der vil komme nye modeller, som er rettet mod udvikling af byer og lokalområder og modeller, som knyttes til konkrete projekter og produktioner. Vi har de gode rammebetingelser på plads og når din arbejdsplads på sigt bliver målt på den bæredygtige udvikling, vil den blive målt på helheden.
Vi må forvente, at SDG-modeller og modeller for cirkulær økonomi vil smelte sammen og give anledning til helt nye typer af projekter og produktioner. Det vil presse på for, at vores arbejdspladser bliver endnu bedre og samtidig betyde, at ”Made in Denmark” får en stærk ny dimension. Den danske styrkeposition, som et bæredygtigt samfund, vil alt andet lige betyde, at det vil blive endnu mere attraktivt at leve og producere i Danmark.
I de kommende 10 år vil der ske betydelige ændringer i det danske samfund for at leve op til Verdensmålene. Det er en udviklingsdagsorden, som kræver innovation, nye samarbejdsformer, nye forretningsmodeller, nye .. Det vil blive en spændende rejse og det vil bidrage til at skabe et endnu bedre Danmark end det vi kender i dag.
